Månedsarkiv: marts 2012

Tid til teenageværelset

Teenageværelse (Foto: bobedre.dk)
Teenageværelse (Foto: bobedre.dk)

På et tidspunkt bliver det tid til at tænke nyt til dit næsten voksne barn. Både fordi nogle af møblerne garanteret er blevet for små, men også fordi dit barn sikker har ændret holdning til, hvad der er smart og hipt. Hvis du ikke har verdens største tegnebog, skal du være lidt kreativ. Men det kan sagtens lade sig gøre at indrette til ungdommen for meget mindre end en formue.

Find den rigtige seng

Et af de møbler, som helt sikkert skal skiftes ud, er sengen. For den første er den helt sikkert blevet for lille, og for det andet kan det være, at den skal udfylde andre behov end bare seng. En løsning kan enten være en halvandenmands- eller dobbeltseng, som du dekorerer med et smart sengetæppe og puder, så det er muligt at sidde på den, eller også kan I kigge mere efter en sovesofa, der er nem at slå op, når der kommer gæster. I kan sagtens finde en smart version på nettet til en billig penge, og ellers er Den Blå Avis altid et kig værd.

Vintage eller klassisk?

Dit barn har helt sikkert en idé om, hvordan hans eller hendes værelse skal se ud. Snak med barnet om, hvad der ville se fedt ud, og find sammen ud af, hvordan I skal løse det uden at skulle købe nyt hele tiden. Er dit barn mest til vintage, findes der mange gode og smukke møbler i de fleste genbrugsforretninger og på loppemarkeder. Hold farverne i varmt rød, gul og orange, anskaf store bløde puder og find enten wallstickers eller plakater til at peppe væggene op. Hvad angår garderobe kan du prøve at hænge en wire op, så tøjet kan hænge frit fremme. Er det mere den klassiske stil, der trækker, er det en god idé at holde det hvidt, sort og enkelt. Lad dit barn udvælge omhyggeligt, hvad det har brug for og put ikke mere ind på værelset end det højst nødvendige. Her kan det være sværere at lave hjemmelavede løsninger på opbevaring og garderobe, så hold øjne og ører åbne. Lav en profil på Den Blå Avis og spørg hos kolleger og venner, hvis du mangler noget.

Balkon – Dit eget private åndehul

Balkon (Foto: MinAltan.dk)
Balkon (Foto: MinAltan.dk)

Byen sveder, og det er næsten ikke til at være nogen steder. Sommeren er på sit højeste, og de fleste har forladt byen for at holde ferie på steder, hvor man stadig kan trække vejret. På dit arbejde er der over 30 grader, selvom alle vinduer står på vid gab. Der bliver drukket litervis af vand, og du kan ikke vente til, at klokken bliver fire og du slipper fri.

Nyd det fri med en balkon

Endelig er arbejdsdagen ovre. Du kommer ud på gaden, og varmen stiger om muligt endnu mere. Bilernes os og de mange mennesker på gaden føles kvælende. Selv i is-butikken er det næsten ikke til at holde ud at være, og alle er små-irritable og tæt på et hedeslag. Du kaster et blik ind på parken, da du går forbi. Den er fyldt til bristepunktet med folk, som prøver at få lidt luft og nyde det gode vejr på en mere komfortabel måde. Men du føler dig ikke fristet, men forsætter med din is i hånden. Du når din hoveddør og skynder dig op af trapperne, får sat nøglen i døren og lukker dig ind. Varmen og lummerheden brager imod dig. Du når ind i stuen og får lukket yderdøren op. Endelig luft. Du sætter dig ud på balkonen og smækker fødderne op, mens du spiser din is færdig. Du får eftermiddagens sidste sol på din egen private solplads, hvor temperaturen er perfekt, fordi du sidder hævet højt over jorden, og bare kan nyde vejret og udsigten. Det var en fantastisk investering.

Læs mere om en balkon her.